Top 10 sikreste producenter af hjelme i 2017

Hvilken fabrikant af styrthjelme fremstiller de sikreste hjelme?


Vi har gennemgået SHARP’s data af styrthjelme for at finde ud af, hvilke hjelme og hjelm mærker, der i følge dem, vil give dig den bedste beskyttelse. Læs mere om hvordan SHARP tester her.

SHARPs testdata giver os mulighed for, at lave en direkte sammenligning, så man kan se hvor godt hjelme klarer sig i forhold til hinanden. Det er de data vi bruger som reference for denne artikel. Det er ikke ideelt og mange mærker er ikke inkluderet, men det er det bedste vi har.

Her er resultaterne fra seneste undersøgelse – baseret på data fra 2010-17 – som viser, hvad de sikreste styrthjelm brands er. Hvis du er ude efter en ny hjelm og ikke har tid til at læse samtlige anmeldelser på nettet, kan det være en ide at overveje et af disse brands.

OPDATERET 2018 liste – Se top 10 for sikreste producenter i 2018 her!

Nr. 1 – Bell

Bell hjelme ligger på en delt på førsteplad. Af de 9 hjelme testet af SHARP indtil videre, har 8 scoret de maksimale 5/5 stjerner. Det er fantastisk, lige meget hvem du spørger. Det eneste skår i glæden er, at deres senest anmeldte hjelm skuffende nok kun scorede 3 stjerner. Er det muligt, at vi er begyndte at se Bells krone falme? Bell deler dog førstepladsen med vores næste producent…

Nr. 1 – Caberg

Caberg har lavet nogle hjelme, der er helt i topklasse. De tilbyder altid meget værdi for pengene, nyttige funktioner og super gode sikkerhedsaspekter i tests. Elleve hjelme er blevet testet af SHARP indtil videre og otte har scoret de maksimale fem stjerner, idet de fire senest testede hjelme også fik den bedste score. Det er flot gjort, Caberg – og det betyder, at de sammen med Bell er på førstepladsen som den sikreste hjelm producent. Se hele vores udvalg af caberg hjelme her.

Nr. 2 – AGV

Endnu en italiensk hjelmfabrikant ligger på en delt andenplads med Shark. AGV har lavet fine hjelme siden 1947, og de er selvfølgelig kendt for at lægge hjelm til selveste racerkøreren Vale’s hæderkronede hoved – og lad os bare se det i øjnene, han ville vel ikke tage en hvilken som helst hjelm på? Det ville han måske nok, til den rette pris. Uanset er der syv ud af enogtyve testede hjelme, der scorer de maksimale fem stjerner, og der er tretten der scorede fire meget respektable stjerner. Godt gået, AGV.

Nr. 2 – Shark

Vi kunne ikke adskille AGV og Shark. De scorede akkurat det samme som AGV i alt, og begge fabrikanters seneste hjelme scorede også 4,5 SHARP stjerner i gennemsnit, så vi var nødt til at placere dem sammen på andenpladsen. Seks Shark hjelme scorede de maksimale 5/5 stjerner og femten scorede 4/5 stjerner. Kun en enkelt hjelm scorede 3 stjerner (igen det samme som AGV) – så det var virkelig godt gået af den franske styrthjelm fabrikat.

Nr. 3 – X-Lite

X-Lite er en del af Nolan gruppens virksomheder. Deres  fokus er at producere de sikrest mulige hjelme, og deres ganske udmærkede score her viser, at de har ramt plet. Der var ni hjelme med i SHARP testen og selvom kun to hjelme scorede de maksimale 5/5, scorede alle de andre fire stjerner, hvilket viser, at X-Lite er et meget troværdigt mærke, der nok skal holde dine små grå sikre.

Nr. 4 – Lazer

Det er rart at se Lazer hjelme klare sig så godt i vores top 10 – men det burde de såmænd også, siden de har fremstillet hjelme i Belgien i næsten 100 år! For de 14 hjelme, SHARP testede, scorede de i gennemsnit 4 stjerner. Ikke bare det, bortset fra den 2-stjernede Lazer Tornado (den glemmer vi lige alt om, ikke?), har hver eneste af deres hjelme scoret enten fire eller fem stjerner. Det er en fantastisk – og konsekvent – produktion af sikre hjelme. Rigtig flot, Lazer! Se vores anmeldelser af Lazer hjelme her.

Nr. 4 – Nolan

På en delt fjerdeplads ligger moderselskabet for Nolan gruppen af brands – Nolan selv. Sidste gang hutlede Nolan sig kun lige ind på vores liste med en tiendeplads. Men denne gang har er de fløjet op i rækkerne, fordi alle elleve testede Nolan hjelme scorede 4/5 stjerner i SHARPs sikkerhedstest. Flot, siger vi bare. Det er også bemærkelsesværdigt, at hver eneste af deres testede flip-op hjelme scorede 100% i at holde hagebeskytteren helt låst – og det er ikke let at gøre. Det vidner virkelig om fortrinligheden af deres design, fremstilling og opbygning

Nr. 4 – Grex

Dette er et flot resultat for endnu et Nolan-ejet brand, Grex. De er Nolan Gruppens billige serie of the Nolan Group så det er en fantastisk præstation at lande på en delt fjerdeplads blandt så mange bedre kendte og dyrere mærker. Der var fem Grex hjelme, der blev testet, og de scorede alle 4/5 stjerner.

Nr. 4 – MT

MT overrasker virkelig med at komme ind som en af de 10 bedste foran kæmpe mærker som Arai og HJC. Af deres fem testede hjelme, var der to, der scorede de maksimale 5/5 stjerner, to scorede 4/5 og to 3/5, hvilket placerede dem på en meget solid delt fjerdeplads – hvilket er en fantastisk placering, når man overvejer, at de fleste af deres hjelme koster under 700 kr.

Nr. 5 – Shoei

Shoei er kendt for at producere dyrere men mere velkonstruerede styrthjelme af materialer af høj kvalitet og med et solidt design. Alt dette afspejles i deres gode placering i SHARP testen. Vi havde endda nok forventet, at Shoei ville være landet lidt højere, men da alle deres ti testede hjelme scorede enten tre stjerner eller mere, og tre scorede de maksimale 5/5 stjerner, er det en solid præstation for Shoei.

Nr. 6 – Duchinni

Som en ny spiller finder vi på sjettepladsen på vores liste, Duchinni, en ret ukendt kinesisk fabrikant, som har lavet nogle meget sikre hjelme til utroligt lave priser i årevis. Alle deres hjelme er af polykarbonat, men af elleve testede hjelme, nåede de at få et femstjernet og otte firestjernede resultater i SHARP testningen. Og hvis det ikke gør det af med myten om, at dyre hjelme altid virker bedre end de billige, ved jeg ikke, hvad vil!

Nr. 7 – Scorpion EXO

Dette er et meget respektabelt resultat for Scorpion EXO. Tretten styrthjelme er blevet testet af SHARP indtil videre, og de har scoret 3,5/5 stjerner i gennemsnit, idet alle hjelme scorede enten tre eller fire stjerner. Det er et meget solidt resultat fra denne kinesiske producent.

Nr. 8 – Nitro

Nitro er den eneste britiske fabrikant på top 10 listen i denne omgang. Det er en af de mest testede hjelm fabrikanter, idet 22 er blevet testet af SHARP over de seneste få år. Og i den tid, har de scoret gennemsnitligt 3,5 ud af 5 stjerner. Det er det samme som Scorpions syvendeplads, så vi måtte se på deres scores for de senest testede hjelme for at dele de to op, og Nitro tabte  det ellers tætte løb.

Nr. 9 – Roof

Roof nåede kun lige akkurat ind på vores top 10 – og det er ikke deres fejl, for de har kun fået testet fire hjelme af SHARP indtil videre. Normalt ville vi ikke medtage mærker der kun har 4 hjelme, men vi har et blødt punkt, hvad angår Roof og deres excentriske designs, så vi medregner dem alligevel. Indtil videre har de scoret 4 stjerner to gange og 3 stjerner to gange i SHARP testen, og det er godt nok til en niendeplads – lige akkurat. Godt gjort, Roof.

Nr. 10 – Arai

Japansk fabrikerede Arai klemmer sig lige netop ind på vores top 10. De betragtes i visse kredse som en autoritet inden for kvalitet af styrthjelme, men som vi har set før, er dette ikke nødvendigvis ensbetydende med at de laver de sikreste styrthjelme. Dog er det værd at bemærke, at mens deres gennemsnitsbedømmelse fra alle elleve styrthjelmtests er 3,4 stjerner (hvilket er rimeligt godt), er det tal blevet skubbet lidt op af deres nyeste tests, hvilket viser, at de måske er på vej til, at blive endnu bedre!

Det var alt fra vores test om de sikreste hjelme i 2017

Ønsker du at læse om de testede produkter kan du finde samtlige gennemgående tests på SHARPS egen side, som du finder her. Du bør også tage et kig, på vores udvalg af de sikreste og mest komfortable motorcykelhjelme – find den næste styrthjelm her.

Vurderet 4.78 ud af 5
1.759,00 kr
Vurderet 5.00 ud af 5
1.499,00 kr
-20%
1.495,00 kr 1.199,00 kr
-17%
Vurderet 5.00 ud af 5
2.299,00 kr 1.899,00 kr
Vurderet 4.50 ud af 5
2.195,00 kr
Vurderet 5.00 ud af 5
1.499,00 kr