Test af rustbeskyttelse til MC

Dette er vel nok Danmarks ubestridt største og mest grundige test af rustbeskyttelse til motorcykler.

Vi bad et laboratorium foretage en international anerkendt rustbeskyttelsestest af de 6 rustbeskyttere, som vi kunne finde på det danske/nordeuropæriske marked.

Indledning

Alle der arbejder ved MotorcykelGrej.dk kører selv motorcykel - og efter mange år i branchen var særligt ét spørgsmål stadig ubesvaret:

Hvordan rustbeskytter jeg bedst min MC?

Dette satte vi os for at undersøge!

Disse produkter har vi testet

Det første vi opdagede var, at det er svært at finde rustbeskyttelse til MC. Vi måtte søge i timevis, og endda et smut på eBay og Amazon i Tyskland. Men det lykkedes os at finde frem til følgende:

  • Lear Chemical ACF-50 (Canada)
  • Kema AR-326 (Danmark)
  • Denrex PROLAN Heavy (New Zealand)
  • XCP Rust Blocker (Scotland)
  • Dr Wack S100 Korrosions-SCHUTZ (Tyskland)
  • WD-40 (USA)
INDSÆT FOTOS I STEDET PT PRODUKT

Testmetode

Efterhånden som vi forespurgte rundt i industrien blev det hurtigt klart, at test af rustbeskyttelse foretages efter en nøje veldefineret metode, som er bredt anerkendt i hele verden. Denne metode hedder en "salttågetest" (læs evt. mere her: https://en.wikipedia.org/wiki/Salt_spray_test), og benævnes ofte som ASTM B117 (USA) / ISO 9227 (EU) / DIN 50021 (Tyskland).

Der findes simpelthen maskiner, der er konstrueret til at simulere mange års fugtige og våde omgivelser.

Kammerkonstruktion, testprocedure og testparametre er standardiseret under nationale og internationale standarder, såsom ASTM B117 og ISO 9227. Disse standarder beskriver de nødvendige parametre, såsom: temperatur, lufttryk af den sprøjtede opløsning, klargøring af sprøjteopløsningen, koncentration, pH osv.

Procedure

Fra nu af bliver det altså lidt teknisk, men vi prøver at holde tingene let forståelige.

  1. Testplader

    For at teste, om noget beskytter imod rust, skal man i sagens natur have noget materiale, der kan ruste. Dette kalder vi "testplader".

    Testpladerne laboratoriet valgte til testen blev plader af det, der hedder "mildt stål" (se evt. https://www.metalsupermarkets.com/what-is-mild-steel/). Disse blev hver især grundigt renset med isopropanol samt acetone - og derefter tørret grundigt.

  2. Påføring

    Efter klargøringe/rensning af testpladerne, blev disse behandlet med de forskellige produkter, som vi ønskede at teste.

    Behandlinge skete efter en ensartet måde, så intet produkt blev forfordelt. Altså, laboratoriet påførte produkter på en ensartet måde, og i lige tykke lag mv. Læs mere om dette senere.

    For yderligere at undgå fejlfyldte resultater, blev der til hvert produkt klargjort to testplader - dvs. til seks produkter blev der anvendt 12 plader.

  3. Selve testen

    Til sidst blev pladerne anbragt i en dertil indrettet testmaskine, i et såkaldt korrosionsrum med kontrolleret miljø.

    Nu kunne testen starte, og pladerne blev påvirket af en konstant tågespray af 5% saltopløsning efter en nøje beskrevet testprotokol: ASTM B117.

Da vi ikke selv havde adgang til laboratoriet, bad vi dem foretage en periodisk visuel og fotografisk vurdering af udviklingen af rust på hver af pladerne igennem hele testperioden.

Sådan blev produkterne påført testpladerne

For at påføre produkterne på en så ensartet måde som overhovedet muligt, sprøjtes testpanelerne med den respektive produktvæske under anvendelse af et identisk sprøjtemønster og sprøjtetid.

Panelerne fik derefter lov til at stå i test-rackene i 16 timer inden anbringelse i testmaskinen.

Denne fremgangsmåde resulterede i, at der blev opnået fuld produktdækning på testpanelets overflade, og overskydende væske fik efterfølgende lov til at forlade overfladen for at efterlade en ensartet produktfilm.

Bemærk: Denne fremgangsmåde var ikke mulig med PROLAN Heavy, da produktet straks bliver viskøst ved sprøjtning og som sådan ikke flyder over pladeoverfladen for at efterlade en ensartet film. Dette produkt blev sprøjtet i et ensartet mønster over metaloverfladen for at give fuld testoverfladedækning, men på grund af produktets beskaffenhed resulterede dette ikke i en produktfilm med ensartet tykkelse.

Kommentarer til de testede produkter

ACF-50

ACF-50 er en let disig lilla væske. Produktet flyder og fugtes hurtigt og effektivt over testpladen for at give en ensartet dækning. Efter 16 timers opbevaringstid var overskydende væske ondt fra panelet for at efterlade en ensartet produktfilm. Ingen tørring af produktet er synlig, og det syntes at forblive på plads som en flydende film. Ingen farvning af filmen var synlig på pladeoverfladen efter lagringstiden før testen.

AR-236

AR-236 er en klar, lav viskositet, lysebrun farvet væske. Det flyder og befugter effektivt, når det påføres på testpanelets overflade, hvilket giver en tynd ensartet produktfilm. Efter 16 timers opbevaringstid, selv om en grad af fordampning af opløsningsmiddel er synlig, var den resterende produktfilm våd.

Prolan

PROLAN fremstår som en væske ved sprøjtning fra dåsen, men næsten øjeblikkeligt blinker drivmiddelopløsningen, og der påføres en meget viskøs film, produktet flyder ikke, og som sådan er en ikke-ensartet finish klar. Efter den 16 timers opbevaringsperiode opretholder produktet en meget klæbrig, fedtet finish med betydelig variation i filmtykkelse over metaloverfladen.

XCP Rust Blocker

Rust Blocker er en uigennemsigtig brunfarvet væske. Når testpanelet sprøjtes, flyder væsken og fugtes hurtigt og effektivt over underlagsoverfladen, hvilket efterlader ensartet produktfilmdækning. Ud over den 16 timers for-testopbevaringstid var produktet tørret for at efterlade en ensartet blød film med en tykkelse på ca. 10-15 um, som har en let klæbning. Ingen farvning af filmen var synlig på pladeoverfladen efter lagringstiden før testen.

S100

S100 er en lidt uklar lysebrun farvet væske. Det flyder og befugter effektivt over metaloverfladen, hvilket efterlader en tynd ensartet produktfilm. Efter den 16 timers opbevaringsperiode forblev en meget let klæbrig, fedtet produktfilm.

WD-40

WD-40 er en diset lysebrun farvet væske. Når panelet sprøjtes i væsken, flyder det og befugter overfladen med en tynd ensartet produktfilm. Efter den 16 timers opbevaringsperiode er filmen tørret i et omfang, hvilket efterlader en kornet, våd finish på metaloverfladen.

Resultat

Endelig kommer vi til den spændende del af testen - nemlig: hvordan udviklede rusten sig på de forskellige testplader?

Det tog laboratoriet 4 dage at udføre testen, og vi kunne næsten ikke vente. Men endelig landede der en e-mail i indbakken, med testens resultater.

Sådan forløb det:

Efter 6 timer

Efter 24 timer

Efter 48 timer

Efter 72 timer

Efter 120 timer

Efter 144 timer

Efter 192 timer

Efter 216 timer